Rødt og hvidt flag, mod blå og hvid himmel.
Findes det smukkere ? Se det er den danske sommer.

Rødt og hvidt flag, mod blå og hvid himmel.
Findes det smukkere ? Se det er den danske sommer.

Flag hejsning

Flaget hejses tidligst kl.8:00, og hales ned senest ved solnedgang.

På dage, hvor solen står op efter kl. 8:00, hejses flaget først ved solopgang.
Dog ses visse steder den praksis, at flaget nedhales kl 20:00 uanset om solen ikke er gårt ned.
 
 
Flaglinen skal fastgøres omhyggeligt, således at flaget bliver hvor det er, indtil det hales ned. Den, der hejser flaget eller nedhaler det, skal fra begyndelsen have blottet hoved.
Alle andre tilstedeværende rejser sig og tager front mod flaget, mens det hejses eller nedhales. Mænd blotter hovedet. 
Hvis man ikke er i besiddelse af en flagstang, kan man dog flage ved at ophænge flaget f.eks. fra en altan eller under et vindue.  I så fald skal flaget anbringes med de kvadratiske felter opad.

Reglerne for det almindelige Dannebrogflags (stutflagets) udseende stammer fra enforordning af 11. juli 1748 om handelsskibenes flag. Forordningen fastslog, at flaget skulle være »rødt med hvidt kors uden split«. Den røde farve på flaget er pantone 032, eller internationalt også kaldet PMS032.
Enhver, der anskaffer flag, må sikre sig, at proportionerne er rigtige.

Bredden på det hvide kors danner basis for størrelsen på de røde felter. 
Felterne nærmest stangen er kvadratiske med sider der er 3 gange korsets bredde og de lange felter er rektangulære, hvor langsiderne er I 1/2 gang stangfeltets mål. Disse mål overholdes for faneduge, men for flag, der udsættes for hårdt vejr, tillægges ca. 3/4 korsbredde i totallængden til reparation ved ombøjning og ny søm, når flaget flosser.

Dannebrog som stutflag har altså et forhold mellem bredde og længde som 28:34. (Man taler i fagsproget altid om bredde og længde på en flag eller fanedug, som om den er placeret fx. på et bord). 
Dannebrog som stutflag må ikke forsynes med tekst, logo eller lignende. Der må heller ikke i reklamer eller andre afbildninger af Dannebrog afviges fra de angivne mål eller f.eks. skrives på flaget.

Splitflaget, der hovedsagelig er forbeholdt Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner, har disse proportioner: 
Korsets bredde er 1/7 af hele flagets bredde.  Firkanterne nærmest standerliget er kvadrater, hvis sider er 3/7 af flagets bredde. Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Splitterne er halvanden gang længden af nederste firkanter

Flagning på halv stang


Flaget hejses helt til top, hvor det bliver i nogle  sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så flagets underkant befinder sig over midten af flagstangen.

Ved flagning fra husfacader sættes det hvide kors udenfor flagstangens midte.

Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe i nogle sekunder, hvor efter det hales ned.

På bisættelsesdagen flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det bliver indtil solnedgang.

I forbindelse med mindegudtjenester og lignende flages på hel, indtil et kvarter før mindehøjtideligheden hvorefter flaget sættes på halv.

Umiddelbart efter højtidelighedens afslutning hejses flaget atter på hel, og forbliver oppe til solnedgang.

    Dannebrog som udsmykning

Dannebrogsflag må ikke uden særlig tilladelse forsynes med påtryk eller broderi. Ansøgning sendes til justitsministeriet.

Hvis en væg dekoreres med Dannebrog, f.eks. væggen bag en talerstol, skal flaget anbringes højt, og de kvadratiske felter skal vende opad eller til venstre for tilskueren.

I en vifteformet gruppe af forskellige nationers flag på stang bør Dannebrog og de nordiske flag anbringes i midten. Hensigtsmæssigt bør øvrige nationers flag anbringes i alfabetisk orden (efter vedkommende lands betegnelse) regnet fra midten, skiftevis til venstre og højre.

Anbringes Dannebrog og et andet flag på væggen med stængerne over kors, skal Dannebrog sidde til venstre med stangen over det andet flags stang

Hvis talerstolen dekoreres med Dannebrog, skal flaget dække talerstolens forside. Dannebrog må ikke lægges over pulten, og det må i det hele taget aldrig anvendes som borddug eller til andre formål, der er flaget uvedkommende.

Hvis kisten ved en bisættelse dækkes med Dannebrog, skal de kvadratiske felter ligge over kistens hovedende. Før ceremoniens afslutning fjernes flaget fra kisten.

Dannebrog som hver mands eje...

Den 2. august 2004 er det 150 år siden at Kongens forbud mod flaghejsning blev ophævet. Selvom Danmark indførte demokratiet i 1849 var det først i 1854 at det blev gjort tilladt for alle og enhver i Kongeriget at hejse Dannebrog. Cirkulæreteksten fra 1854 lyder således:

CIR   nr. 11100 af 02/08/1854 (gældende)

Cirkulærer om ophævelse af forbudet

Mod flagning i kanceli cirkulære af 7. januar 1834

Justits.Min. Cirkl. (til samtlige Amtmænd og Politidirekteuren i Kjøbenhavn), hvori dem meddeles, at kongen på Justitsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling under 7de f. m. allernaadigst har bestemt, at det i den allerhøjeste Resolution af 21de Decbr. 1833, bekjendtgjort ved Kanc. Cirkl. af 7de Jan. 1834, indeholdte Forbud mod Flagheisning maa være ophævet, saaledes at det for Fremtiden tillades Alle og Enhver i kongeriget at heise Dannebrogsflaget uden Spli fra deres Eiendomme eller boliger i Kjøbstæderne og paa Landet, og at det ligeledes for Fremtiden bliver frememde Magters her bosatte Konsuler uformeent sammesteds at lade deres respektive Nationalflag vaie('1).
(*1) Dep. Tid. f. 1854 S. Jvfr. for Hertugdømmet Slesvig Bkgi. af 6te Mai 1854