Med rimelighed kan man godt komme med den påstand at det var forløberne eller begyndelsen til det som vi i nutidens Danmark kalder for kolonihaver.
Denne ganske særegen art af private haver, som samtidig er den mindste af sin art gør kolonihaven til noget særligt.
Anlæg af kolonihaver foregår ved at man køber eller lejer et samlet jordareal der så opdeles i et stort antal parceller på ca. 400 m². Disse par celler grænser umiddelbart op til hver andre log der er etableret gange således at der let kan være adgang til hver enkelt havelod .
Den oprindelige tanke med kolonihaverne var at de skulle lejes ud til småkårs folk. Da det var af stor betydning, at lejerne af kolonihaverne så hurtigt som muligt om aftenen, efter endt dags gerning kunne nå ud i deres have, lagde man dem så tæt ved Byerne som det var muligt.
Derfor var kolonihaverne placeret på arealer som var udlagt til fremtidig bebyggelse, mange af disse kolonihaver er siden i takt med storbyernes ud vikling enten nedlagt eller flyttet længere ud i periferien.
I Danmark ved man at der i det 14. århundrede fandtes haver uden for murene ved de Større købstæder.
Her drejede det sig om humlehaver, kålhaver, og, æblegårde.
I følge en Kongelig bekendtgørelse fra begyndelsen af 1600 tallet forlyder det, at myndighederne på den tid krævede et antal lysthuse fjernet.
På baggrund af denne oplysning mente man, at det kunne tydes derhen at man allerede den gang i 1600 tallet havde lysthuse eller kolonihave huse . Senere har jeg dog i mine undersøgelser af kildemateriale kunne konstatere at de omtalte lysthuse det her drejede sig som, var nogle der var placeret i de kongelige slots haver ved København.
Man har registreret at der i slutningen af det 17. århundrede fandtes 1440 kolonihaver i Danmark.Disse haver var anlagt i Fredericia og var placeret udenfor fæstningsværkerne; I før ste halvdel af 1800 – tallet blev der anlagt et stort antal frihaver, hvor der blev stillet gratis jord til rådighed for Købsstedernes fattige håndværkere og borgerstand.
Dyrkningen af jorden skulle hindre lediggang og drikfældighed, disse haver har haft en meget stor betydning for de mennesker som tog imod dette til bud.
Man kan ud fra denne beslutning om frihaver se at haverne tjente som en form for understøttelse til de mange fattige, som på den tid fandtes i de store Købstæder. Senere blev der af fattigvæsenet I henhold til et cirkulære af 1828 fra “Det kgl. Danske Cancelli” anlagt en del kolonihaver.
I forbindelse med cirkuIæret blev der i Århus og Helsingør kommuner, nu anlagt kolonihaver. Men vi skal helt frem til 1884, før en fremsynet mand ved navn Jørgen Berthelsen, der som den første, organiserede og udlejede have lodder på selv stændige kontrakter med det enkelte medlem . Dette sket i en have for ening i Aalborg. Jørgen Berthelsen regnes for den danske kolonihave bevægelses grundlægger. Det var Jørgens Berthelsens ide, at udstykke kommunens jord til småhaver for arbejderne.
Denne ide mødte dog stor modstand i byrådet, hvorefter Jørgen Berthelsen tog sagen i egen hånd og lejede et jord stykke af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede dem til medlemmerne af “Arbejderforeningen af 1865”.
De 85 haver blev udlejet til den enkelte haveejer for 14 kr. om året, et beløb der svarede til en arbejders ugeløn.
Disse haver blev hermed starten på de første kolonihaver som vi kender dem i dag. Blot er haverealet fra de 1000 m² formindsket til de omkring 420 m² Dette kolonihaveanlæg i Ålborg vakte selvsagt megen opmærksomhed rundt om i landet og blev hurtigt kopieret i mange andre af landets større byer.
I København anlagdes de første kolonihaver i året 1891 af foreningen til “Arbejdernes Værn” Det var da Torveassistent P. Hansen fremkom med planen, og under hans ledelse så disse haver så dagens lys. I 1908 stiftedes kolonihave forbundet for Danmark, der senere blev en landsomfattende organisation, som blev opdelt i kredse.
I dag Findes der over 40.000 medlemmer i kolonihavefor bundet. Både stat og kommuner har fremmet kolonihave bevægelsens udvikling ved at give støtte eller stille gratis jord til rådighed for de mange nytte og fritidshaver.
Kolonihavernes udnyttelse har været et spejl af samtiden, under den 1.verdens krig og under den store arbejdsløshed i blandt andet trediev erne, anvendtes haverne blot som nytte have til dyrkning af kartofler og grøntsager. Under sådan perioder fandt frugtræerne også indpas i haverne, selvom de tidligere var blevet fjernet for at give plads til en Græsplæne, prydbuske og blomsterbede.
De første Kolonihaver fra 1800 og 1900 var udelukkende an lagt som køkken haver, men med tidernes stigende velstand ændrede haverne sig blot til at blive prydhaver.
Men med de nye generationer som begynder at overtage kolonihaverne, så er køkkenhaverne atter ved at vinde frem.
Der dyrkes nu i Højbede under plast og insektnet for at få en bedre og tidligere indhøstning af afgrøderne.
Nogle forsøger sig med økologisk havedyrkning med vekslende resultat.
Andre dyrker kryderurter og mere spændene grøntsager som de måske har stiftet bekendskab med på en ferierejse.
I dag ligger mange af Kolonihaverne på fredet jord takket være
tidligere Miljøminister Sven Auken’s Indsats.
ÆRET VÆRE HANS MINDE
Kolonihavebevægelsen
Et særligt islæt i arbejderkulturen er kolonihavelivet. Kolonihaverne opfylder mange formål. Det er et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Men haverne opfylder også nogle økonomiske formål. De er nyttehaver, hvor der dyrkes vigtige tilskud til lønnen og kosten, hvilket især har betydning i arbejdsløsheds- og krisetider.
De første kolonihaver i Ålborg
Grundlæggeren af de første kolonihaver i Danmark er den jyske sagfører Jørgen Berthelsen. Han har i midten af 1880’erne tænkt sig at indrette småhaver for Aalborgs arbejderbefolkning. Ved en lejeauktion over en del af Aalborg Kommunes markjorder d. 19 marts 1884, lejer han for en årlig lejeafgift på 551 kr. et areal på 100.770 kvadratmeter i syv år. Denne parcel egner sig særlig godt til hans formål, da den ligger direkte op til byen og langs med den brede og dybe flodgrøft, hvorfra der let vil kunne tages vand op til haverne.
Jørgen Berthelsen ansøger derpå Aalborg Byråd om dispensation fra §12 om forbud mod fremleje, idet han ønsker at udstykke parcellen til småhaver. Dette bliver bevilliget og Jørgen Berthelsen tager fat på arbejdet. Gennem midten af det store areal bliver der anlagt en 8 allen bred vej, der afsluttes af broer over en å, og her forsynet med gitterlåger med låse og en nøgle til hver af de påtænkte småhaver. Parcellen inddeles i 85 småhaver, hver på 1000 kvadratmeter al.
Der er 10 steder lavet en plads åben til smalle mellemgange ned til flodmålsgrøften og anlagt trapper ned til vandet så haveejerne vil kan hente vand. Både vandgangene og andre veje i anlægget bliver beplantet på begge sider med æbleroser. Der melder sig straks interesserede lejere til samtlige 85 haver. Berthelsen foretager en lodtrækning og de første kolonihaver, som vi kender dem i dag, er startet. I december 1884 vælger de nye kolonihavelejere en bestyrelse og vedtager, at jordlejen de første år skal være på 14 kr. for hver have.
Kolonihaveforbundet
Efterhånden som kolonihavebevægelsen vinder terræn og forståelse, opstår tanken om en havekoloniorganisation. Den 11. maj 1908 opstår Kolonihavelejerforeningens Forbund, hvilket senere bliver ændret til Kolonihaveforbundet. I starten går det noget trægt de første år for det nystartede forbund. Planerne og ideerne fejler ellers ikke noget, men det kniber med at få dem realiseret. Et påtænkt brandforsikringsselskab bliver ikke til noget, erhvervelsen af et areal som man har tænkt sig at leje i 20 år bliver ikke til noget, og en lånekasse er også det rene fatamorgana.
Men i 1913 vælges Carl Nielsen fra Haveforeningen Fremtiden som formand for Kolonihaveforbundet og han vender udviklingen. Carl Nielsen er Kolonihaveforbundets formand uafbrudt fra 1913 til 1941. Med den ny bestyrelse fra 1913 kommer der gang i et medlemsblad, og det lykkes at indfri løfterne med hensyn til en brand- og tyveriforsikring ligesom der bliver indført medlemskort, der giver medlemmerne rabat ved indkøb hos bestemte leverandører. Kolonihaveforbundet får tilknyttet en konsulent, der kan give fornøden rådgivning når der opstår problemer med afgrøderne.
I starten er konsulentens primære funktion at skrive pjecer og artikler i Kolonihavebladet om køkkenurter. Senere udvides denne virksomhed til besøg i foreningerne, hvor de enkelte medlemmers haver bliver gennemgået. I 1922 er der 51.000 haver tilsluttet og tallet stiger kraftigt i mellemkrigstiden.
Kolonihavernes sociale betydning
Et særligt dansk islæt i arbejderkulturen er kolonihavelivet. Allerede før 1. verdenskrig er denne bevægelse godt i gang. Livet i kolonihaverne opfylder mange formål. Det er et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Man drager ud til kolonihaverne – som ligger i gå- og cykelafstand – på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flytter endda ud i kolonihaven i sommermånederne. For arbejdere er ferierejser ud over landets grænser endnu kun fantasi.
Haverne opfylder også nogle økonomiske formål. De er nyttehaver, hvor der dyrkes vigtige tilskud til lønnen og kosten, hvilket navnlig har betydning i arbejdsløsheds- og krisetider. Haverne er desuden ramme om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet omkring de fælles aktiviteter bliver styrket, og både kvinder og mænd oplever over kaffen og øllerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet, nu blot i friere former.
Endelig er haverne et paradis for børnene. Kolonihaverne bibringer også en stigende forståelse af naturens produkter som næringsmidler sammen med sansen for planternes og blomsternes skønhed og deres evne til at skabe hygge i hjemmene. Dertil kommer også trangen til at arbejde med jorden, til at indrette og administrere egen bedrift.
Kolonihavernes afgrøder
De mest elementære former for kolonihaver er formentlig kartoffelhaverne, der er meget almindelige under 1. verdenskrig. En del af de arealer hvor de bliver anlagt, er senere bebygget, da hensigten med dem kun er at yde foreløbig hjælp. Det er ikke kun i København, at der bliver anlagt kartoffelhaver, også i de fleste større byer bliver der stillet jord gratis til rådighed til dette formål i perioden 1914-1918. I mange tilfælde bliver der foruden kartofler også dyrket kål, gulerødder og rødbeder.
Æblehøst i kolonihaven
De fleste kolonihaver i 1920- og 1930´erne er det der kaldes Grønthaver eller Køkkenhaver. Foruden kålplanter bliver der dyrket urter som persille, pastinak og løg, hist og her nogle lægeurter som salvie og løvstik, og nogle krydderplanter som timian, merian, isops og purløg.
Der findes også kolonihaver der primært indeholder frugtavl som æble- og pæretræer, blommer og kirsebærsorter. De små kolonihaver egner sig dårligt til frugtavl og bliver derfor benyttet til køkkenurter og blomster. Faktisk findes der også udelukkende blomsterhaver selv om de ikke er så almindelige som grønthaverne og frugthaverne der har en højere nytteværdi.